TEAMET BAG CAMP OF CHAMPIONS OG ANJA`S HÅNDBOLD CAMP:

ANJA ANDERSEN
Anja har mange års erfaring som coach og elitesportsudøver. Hendes primære styrke ligger i udvikling af innovative og effektive træningsmetoder og strategier, især inden for håndbold. I dag er Anja ansat som coach i Stifinder som arbejder med forandring i danske og internationale virksomheder. Stifinderprogrammet er et high performance leder træningsprogram, og her viderebringer Anja hendes erfaringer og evner fra idrættens verden ind i erhvervslivet, med fokus på udvikling og etablering af high performance teams samt proaktiv planlægning.

Anja har blandt andet været håndboldcoach for Slagelse Dream Team, hvor hun og teamet opfandt nye måder til at udnytte spillernes styrker på, hvilket bragte kvindehåndbold til hidtil usete højde. Og i perioden 1998-2008 arrangerede Anja håndboldskole for unge i alderen 8-16 år med mottoet: "Det skal være sjovt!". 

Der er store ligheder mellem Stifindertankerne og de træningsmetoder, som Anja gennem årene har anvendt som sportscoach. I Pathfinder viderefører Anja hendes evner til at udvikle mennesker - og inddrager således de bedste elementer fra den verden, hun i mange år har haft tæt berøring med.

"Det motiverer mig at møde mennesker i øjenhøjde og skabe rammerne for udvikling gennem opdagelse, så andre kan udfolde deres kreativitet og deres egen stil. 

Anja har en evne til at indtænke og udvikle nye træningsmetoder for at nå nye højder. ”Alt kan trænes”, er Anjas uundvigelige motto.

LENE JEPSEN BORG
Lene er uddannet pædagog / motorikpædagog og arbejder til daglig, som pædagogisk leder af en integreret daginstitution for 0-6 årige. Her har hun ansvaret for den pædagogiske linje omkring udvikling af 70 børn samt personaleledelsen af en personale gruppe på 15 ansatte.

Som tidligere liga og landholdsspiller har Lene mange års erfaring som håndboldspiller på eliteniveau, hvor hun i 80`erne og 90`erne vogtede målet for henholdsvis DHG Odense og Skovbakken Århus. En erfaring hun i de seneste 15 år har brugt, som engageret leder og træner i arbejdet omkring udviklingen af Odenseansk ungdomshåndbold i regi af DHG Odense samt Odense Håndbolds Talentcenter.

Lene har en særlig interesse i at skabe optimale udviklingsmuligheder for unge. Dette gælder både i forhold til at motiverer de unge samt til at skabe rammerne der indbyder til det.

Lene har 2 børn på henholdsvis 18 år og 15 år, der begge er aktive håndboldspillere.